
TRoA-tur til Fårup Sommerland - Af Kathrine Refsgaard Nielsen D. 2. august var vi 22 medlemmer af TRoA, der tog i Fårup Sommerland. Turen var den anden af sin slags, da godt 12 medlemmer sidste år tog på den første af disse ture i efteråret. Formålet med turen er selvfølgelig simpel; at have det sjovt, men der har været flere tanker bag ideen og planlægningen begge år. Målet har været at skabe en aktivitet for klubbens medlemmer, som alle har kunne deltage i, uanset hvad de normalt laver af hobbyer og aktiviteter i TRoA. Med denne tur har man haft mulighed for at mødes med både folk man kender og ikke kender samt opleve det fællesskab, klubben tilbyder uden for de vanlige rammer. Allerede på andet år har Fårup-turen udviklet sig fra en lille gruppe til en langt større flok. Begge ture har dog haft det til fælles at der deltog medlemmer fra mange forskellige dele af TRoA. Dagen startede i år ud med at de fleste mødtes ved klubben, hvorfra der var fælleskørsel til Fårup....