TRoA-tur til Fårup Sommerland - Af Kathrine Refsgaard Nielsen

D. 2. august var vi 22 medlemmer af TRoA, der tog i Fårup Sommerland. Turen var den anden af sin slags, da godt 12 medlemmer sidste år tog på den første af disse ture i efteråret. Formålet med turen er selvfølgelig simpel; at have det sjovt, men der har været flere tanker bag ideen og planlægningen begge år. Målet har været at skabe en aktivitet for klubbens medlemmer, som alle har kunne deltage i, uanset hvad de normalt laver af hobbyer og aktiviteter i TRoA. Med denne tur har man haft mulighed for at mødes med både folk man kender og ikke kender samt opleve det fællesskab, klubben tilbyder uden for de vanlige rammer. 

Allerede på andet år har Fårup-turen udviklet sig fra en lille gruppe til en langt større flok. Begge ture har dog haft det til fælles at der deltog medlemmer fra mange forskellige dele af TRoA. 



Dagen startede i år ud med at de fleste mødtes ved klubben, hvorfra der var fælleskørsel til Fårup. Der mødtes vi med de andre og så gik vi i fælles flok rundt og prøvede diverse rutsjebaner, trampoliner og til fleres fortrydelse tønderne! Da alle var godt køresyge, satte vi os for at spise i et af de områder, hvor man både kunne købe og medbringe mad. Herefter delte vi os op i lidt mindre grupper, så vandhundende kunne komme i badeland og resten kunne blive tørre efter riverrafting… Senere mødtes vi igen til aftensmad og fik brændt det sidste krudt og sukker af inden turen igen gik mod Nørresundby. 



Dagen var præget af god humor og barnagtig opførsel og selv om aktiviteterne ikke var særligt nørdede, fik vi trods alt to drager hjem som trofæ fra vores quest. 

Traditioner er allerede kommet til og vi glæder os til at tage troa-trøjerne på igen næste år og begive os på skattejagts-maraton, forhåbentligt med endnu flere deltagere. 



Formål med turen

Føre til et bredere fællesskab 

Skabe en neutral aktivitet hvor folk fra alle klubbens grene kunne deltage og møde nye bekendtskaber

Nørd-”neutralt” territorium 

Beskrivelse af dagen

Nye traditioner 

- TRoA tur

- TRoA-trøjer 

- Skattejagtmaraton 


Kommentarer og anbefalinger fra nogle af årets deltagere

Nicklas Kingo 

” Jeg vil jo super gerne med til Sidste Søndag, så det var da i hvert fald fedt at komme til at snakke med mange af dem som er med til det. Og så bare lære folk, jeg sådan nogenlunde kendte, endnu bedre at kende og selvfølgelig vil jeg da gerne med igen engang hvis det var.”


Majken Møgelbjerg

” Personligt er jeg ret så vild med forlystelsesparker og jeg så derfor en chance for at få snakket lidt med folk fra TRoA på en anden måde. At møde flere folk fra foreningen var bestemt et plus, og at kunne bruge tid med et par af mine bekendtskaber fra Sidste Søndag, gjorde det kun mere tiltrækkende.

Jeg fik snakket med størstedelen af de andre deltagende, og hygget mig vældigt med mine venner samt nye bekendtskaber.


En lille venskabelig tur igennem “Skattejagten” med en god blanding af folk jeg kendte og ikke kendte er bestemt heller ikke at kimse af (specielt ikke når jeg vandt).


Ja, jeg vil helt sikkert gerne med en anden gang, såfremt jeg kan, naturligvis”


Erik Støvring 

Jeg vil sædvanligvis gerne i Fårup i sommerperioden og det kan da ikke gøres bedre end med en masse andre legesyge mennesker.

Det er jo også godt at tilbringe kvalitetstid med folk uden for hobbyen. 

En tur til fårup, har jeg erfaret, gøres bedst med TRoA folk 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Billeder fra Sidste Søndag september

Dungeoncraft - rollespilsforfatter til D&D 5e af Martin Akto Kanstrup